Ville verdens rigeste mand ansætte dig?

Meningerne om Amazon og Amazons stifter, Jeff Bezos, er mange og delte – ingen tvivl om det. Uanset hvad man måtte mene om ham, kommer man dog ikke uden om, at han tidligere end de fleste så potentialet i det der med internettet: Amazon blev stiftet i 1994 og var oprindeligt tænkt som en online boghandel. For at give en idé om hvor lang tid siden dét er, var det før browseren Netscape blev lanceret.

Bezos har dog altid haft bredere perspektiver end ”bare” at have en webshop: Mere end to år før den første iPad blev lanceret, kunne man købe en Kindle, og Amazons cloudløsninger (AWS) har været grundstenene i tjenester som NetFlix og Instagram. Udover det har Amazon også lavet tjenester som Amazon Go (en fysisk butik uden kasseapparater), Amazon Prime (der både er gratis levering af indkøb og en streaming-tjeneste) og Alexa (en stemmestyret tjeneste, der kan bruges til at styre smart devices i hjemmet og ikke overraskende at købe ind). Og det skal da også nævnes, at de leverer varer via droner og har planer om at lave flyvende varelagre. Med andre ord favner Amazon bredt og har da også knapt 500.000 ansatte.

Hvordan når man så dertil?

Det siger næsten sig selv, at Bezos nok ikke står for så mange rekrutteringer længere, men gennem tiden har han ansat en hel del. Han indså tidligt, hvad der var vigtigt for ham i rekrutteringen af nye ansatte, og beskrev det tilbage i 1998 et brev til sine aktionærer.

Det er en guideline, der består af blot tre, simple spørgsmål:

  1. Will you admire this person?
  2. Will this person raise the average level of effectiveness of the group they’re entering?
  3. Along what dimension might this person be a superstar?

Det er i for sig ganske simple regler og de fleste, der ofte rekrutterer har sikkert mere eller mindre bevidst gjort sig de samme tanker. Ikke desto mindre er det i hvert fald værd at overveje, de tre spørgsmål under næste rekrutteringsproces. På den måde bliver det også lettere at undgå, at man ikke bare blindt hyrer folk, der minder om dem, man allerede har ansat, hvilket er en hyppigt forekommende fejl i ansættelsesprocessen.

I sit stille sind kan man jo spørge sig selv om man lever op til kravene i sin nuværende rolle – og ikke mindst om man ville blive ansat af Jeff, skulle man få chancen.

Brandero leverer de bedste kandidater i din branche

Brandero er et MatchWork A/S produkt
Betingelser og retningslinjer | Privatlivspolitik